Afdeling 3

Priser og regler for leje af selskabslokalet

Tårnvej 7, kld

OBS! Det er alle beboere, som bor i Rødovre boligselskab, som kan leje lokalet. 

Beboer lokalet er beregnet til Max 25 personer. 

Beboerlokalet RØGFRIT

Priser

Udlejning 1 døgn fra kl. 8.00 - 8.00 (Kun hverdage) kr. 250,00

Udlejning weekend (fredag kl. 17 - søndag kl. 18) kr. 500,00

Depositum kr. 500,00

Benyttelse for afrydning dagen efter indtil kl. 12.00 kr. 100,00

Afbestillingsgebyr kr. 100,00

Afbestillingsgebyr mindre end 14 dage før kr. 50% af lejen

 

Reservering

Henvendelse om udlejning skal ske hos Ejendomskontoret på Valhøjs Alle 141 i åbningstiden (ved telefonisk henvendelse alle hverdage kl. 08.30-11.00 eller ved personlig henvendelse alle hverdage kl. 13.00-15.00).

 

Depositum betales senest 3 mdr. før udlejning og leje betales senest 1 md før. Via betaling af girokort før udlejningsdagen. Betalingsoplysninger modtages pr. brev i lejers postkasse.

Afbestilling kan kun ske mod betaling af afbestillingsgebyret.

Nøglen til beboerlokalet afhentes sidste hverdag før lejeperioden i administrationen på Valhøjs Alle 141 i åbningstiden ml. kl. 13-15.

Nøglen returneres senest dagen efter lejeperioden i administrationen på Valhøjs Alle 141. Uden for åbningstiden kan nøglen afleveres i postkassen på samme adresse.

 

I lokalet:

  • Støvsuger, vaskespand, gulvskrubbe og opvaskemaskine opfyldning m.m. forefindes i lokalet. DU SKAL IKKE SELV FYLDE SALT, AFSPÆNDING OG SÆBE PÅ OPVASKEMASKINEN.
  • Diverse rengøringsmidler forefindes i lokalet.
  • Rengøring, der skal foretages efter benyttelse af beboerlokalet:
  • Gulve og trapper skal støvsuges og vaskes
  • Borde og stole vaskes af
  • Køleskab og ovn vaskes af
  • Køkkenet rengøres - det vil sige vask ordnes, skraldespand tøm mes, bordene tørres af, og al service stilles på rette plads (der står i skabene hvor servicen skal stå og hvor mange stk.)
  • Badeværelset ordnes - det vil sige toilet og håndvask skures og gulvet vaskes.
  • Køkkenmaskiner efterlades tømt og rengjort

Såfremt overstående ikke overholdes, bliver følgende modregnet i det indbetalte depositum: 

  • Rengøring af ovn kr. 100,00
  • Sortering af fejlanbragt service m.m . kr. 50,00
  • Mangelfuld rengøring kr. 150,00
  • Anden ekstra rengøring pr. påbegyndt time kr. 150,00
  • Ituslået service, køkkenmaskiner m.m. erstattes til dagspris.

 

 

Regler for leje af selskabslokale

ØVRIGE UDLEJNINGSREGLER FOR BEBOERLOKALET I AFDELING 3, TÅRNVEJ 7, I KÆLDEREN

1. Enhver, som lejer beboerlokalet med tilhørende inventar er ansvarlig for det lejede i hele lejeperioden. Udlejer er endvidere erstatningspligtig for de skader, der er forvoldt på det lejede.

2. Lejere, der har fremmed hjælp i køkkenet og til servering vil til enhver tid være ansvarlig for deres handlinger, ligesom det ligger udenfor boligselskabets ansvar, såfremt en eller flere af disse personer skulle komme til skade f.eks. ved fald eller lignende, da det påhviler den enkelte lejer at have fremmed personale forsikringsmæssigt dækket.

3. Det er ikke tilladt at overnatte i lokalet.

4. Parkering kan finde sted på den tilhørende parkeringsplads. HUSK parkeringsbilletter, som kan udleveres hos Rødovre Almennyttige Boligselskab på Valhøjs Alle 71 ml. kl. 8-12.

5. Sang og musik må ikke finde sted for åbne døre og vinduer, ligesom musikken i weekender skal slukkes kl. 01.00. - På hverdage skal musikken slukkes kl. 22.00.

6. Enhver lejer af lokalet er forpligtet til at aflevere det i samme stand, som det blev modtaget. I modsat fald vil afdelingsbestyrelsen rekvirere et rengøringsselskab for lejers regning.

7. Ønsker man at udsmykke lokalet, må dette kun ske uden at lokalet beskadiges f.eks. ved brug af søm, tape og tegnestifter.

8.  En venlig henstilling om ro og orden fra et afdelingsbestyrelsesmedlem skal efterkommes, da lejemålet ellers kan afbrydes omgående.

9. Eventuelle reklamationer over beskadigede effekter m.m. skal ske ved overtagelsen af lokalet, da man i modsat fald ikke kan fritages for erstatningspligt.

10. Eventuelt misbrug af beboerlokalet, vil medføre udelukkelse for fremtidig leje.

11. Lokalet må ikke overdrages til andre end lejeren.

 

Afdelingsbestyrelsen afd. 3 - Dette reglement er opdateret den 29. januar 2025

Slide for at se flere billeder af selskabslokalet