Afdeling 1

Priser og regler for leje af selskabslokalet

Rødovrevej 32

OBS! Det er kun Beboere, der bor i Rødovre Boligselskabs afd. 1, som kan leje lokalet.

Beboerlokalet er beregnet til max 20 personer.

Beboerlokalet er RØGFRIT.

Priser

Lokalet kan lejes en enkelt dag for 350,00 kr. Hverdage samt søndage fra kl. 10.00 til kl. 22.00.

Depositum for alle lejeperioder er 500,00 kr.

Lokalet kan lejes en weekend for 500,00 kr. Weekend vil sige: fredag fra kl. 16.00 til søndag kl. 10.00.

Lokalet kan IKKE lejes fra den 23.12 t.o.m. den 31.12.

 

Reservering

Reservering af lokalet kan ske op til 1 år før den dato, det skal bruges. Dette sker ved personlig henvendelse i administrationen på Valhøj Alle 141 i åbningstiden (ved telefonisk henvendelse alle hverdage kl. 08.30-11.00 eller ved personlig henvendelse alle hverdage kl. 13.00-15.00).

Betaling af lejen skal ske ved indbetaling af tilsendte girokort.

Nøglen udleveres sidste hverdag før lejeperioden i administrationen på Valhøj Alle 141 i åbningstiden. Nøglen returneres senest dagen efter udlejningen i administrationen på Valhøj Alle 141. Uden for åbningstiden kan nøgles afleveres i postkassen på samme adresse.

 

Regler ved leje af selskabslokale

1. Udlejningen omfatter beboerlokale og inventar samt det til beboerlokalet hørende service i udlejningsperioden. Inventaret skal være opstillet eller henstillet som ved modtagelsen, og alt affald skal være fjernet.

2. Al anvendt service skal rengøres, aftørres og stilles på rette plads, kaffemaskine skal aftørres og kaffetragt tømmes, således at næste lejer umiddelbart kan anvende såvel det lejede som service uden yderlige afvaskning.

3. Viskestykker, karklude, håndklæder og toiletpapir skal medbringes.

4. Køleskabet skal tømmes og aftørres.

5. Hvis lejeren ikke har efterladt beboerlokalet ryddet for private effekter inden lejeaftalens udløb, har udlejer ret til at påligne en bod svarende til et døgns leje.

6. Misligholdes denne forpligtelse, vil der hos lejer blive opkrævet betaling efter forbrugt tid til nødvendig rengøring, oprydning m.m. til en hver tid gældende timeløn for rengøringsfirmaet.

7. Lejers oprydningspligt gælder også arealerne udenfor beboerlokalet.

8. Lejer er erstatningspligtig for alle skader på beboerlokalerne, inventar og service forårsaget i lejeperioden, herunder eventuelt tyveri af det lejede.

9. Udlejer har intet ansvar over for gæster i beboerlokalerne.

10. Brug af søm og skruer, tegnestifter, tape og lignende på vægge, gulve og døre er ikke tilladt.

11. Det er ikke tilladt at bruge åben ild inden døre, på nær ved brug af stearinlys – vær i øvrigt forsigtig med omgang af ild.

12. Eventuelle skader eller mangler skal meldes til udlejer. Enhver ændring af tekniske installationer er forbudt.

13. Musik og sangudøvelse må kun foregå for lukkede døre og vinduer i henhold til politivedtægten, og senest til kl. 24.00.

14. Såfremt disse bestemmelser ikke overholdes, kan udlejningen stoppes øjeblikkelig.

15. HUSK at tilse, at alle døre og vinduer er aflåst og lukket inden lokalerne forlades.

16. Beboerlokalerne må alene anvendes til private arrangementer og må ikke benyttes til kommercielle formål.

17. Overnatning i lokalerne er ikke tilladt.

18. I tilfælde af grov misligholdelse samt overtrædelse af ordensreglementet for lokalerne, forbeholder afdelingsbestyrelsen sig ret til at nægte pågældende lejer dennes ret til at leje lokalerne.

Dette reglement er opdateret den 29. januar 2025

Slide for at se flere billeder af selskabslokalet